Konsulenthus eller direkte kunde: fordele og ulemper
Som freelance IT-konsulent i Danmark har du grundlæggende to veje til en opgave: gennem et konsulenthus eller en mægler, eller direkte med kunden. Begge veje er helt almindelige, og mange freelancere bruger begge. Her ser vi på fordele og ulemper, så du kan vælge bevidst fra opgave til opgave.
Sådan fungerer et konsulenthus
Konsulenthuset har aftalen med kunden, og du har aftalen med konsulenthuset. Kunden betaler huset, og huset betaler dig. Forskellen mellem de to priser er husets avance, som dækker salg, kontraktarbejde, risiko og administration. Huset kan også have vundet en rammeaftale, som er den eneste vej ind hos en bestemt kunde.
Fordele ved konsulenthuse
- Adgang til opgaver: Mange opgaver – især i det offentlige – er kun tilgængelige via huse med rammeaftaler.
- Mindre salgsarbejde: Huset finder opgaverne og forhandler med kunden.
- Kontrakt og administration: Du skal ikke selv håndtere kundens indkøbsproces.
- Betaling: Betalingsbetingelserne aftales med huset, så du ikke står alene, hvis kunden betaler sent. Læs dog vilkårene – nogle huse betaler først, når kunden har betalt.
Ulemper ved konsulenthuse
- Lavere timepris: Avancen trækkes fra det, kunden betaler.
- Mindre kontrol: Du har sjældent direkte dialog med kunden om pris og forlængelse.
- Klausuler: Kontrakten kan begrænse, om du senere må arbejde direkte for kunden.
- Dobbeltbud: Flere huse kan sende dig ind på samme opgave, hvis du ikke selv holder styr på det.
Fordele ved direkte kunder
- Større andel af prisen: Uden mellemled går hele timeprisen til dig.
- Tættere relation: Direkte dialog gør det lettere at blive forlænget og anbefalet videre.
- Frihed: Du forhandler selv vilkår, varighed og arbejdsform.
Ulemper ved direkte kunder
- Du er sælger: Tid brugt på salg og tilbud er tid, du ikke fakturerer.
- Risiko: Du bærer selv risikoen for sen eller manglende betaling.
- Krav fra indkøb: Større kunder stiller krav til forsikring, kontrakter og leverandørgodkendelse.
- Lukkede døre: Kunder, der kun køber via rammeaftaler, kan du ikke nå direkte.
Hvordan vælger du?
Et godt udgangspunkt er at se på den enkelte opgave. Er kunden offentlig eller en stor virksomhed med faste leverandører, er et konsulenthus ofte den eneste realistiske vej. Kender du kunden i forvejen, eller er det en mindre virksomhed, kan du med fordel tage dialogen direkte. Uanset vejen er det vigtigt at kende din egen bundgrænse for timepris, at læse betalingsvilkår og klausuler, og at holde styr på, hvem der har præsenteret dig hvor.
Tjekliste før du skriver under
- Hvad er timeprisen, og hvad betaler kunden reelt?
- Hvornår bliver du betalt – fra fakturadato eller først når kunden har betalt?
- Er der en klausul om at arbejde direkte for kunden senere, og hvor længe gælder den?
- Hvem har ansvaret, hvis opgaven stopper før tid?
Overblik over begge veje
MatchPilot samler opgaver fra mange kanaler i ét overblik og viser, når den samme opgave hos slutkunden er kommet ind gennem flere mellemled. Det gør det lettere at vælge den kanal, der passer dig bedst, og at undgå at blive budt ind på den samme opgave to gange.
Ofte stillede spørgsmål
Tjener jeg mere ved at arbejde direkte for kunden?
Ofte får du en større del af timeprisen, fordi der ikke er en avance til et mellemled. Til gengæld skal du selv stå for salg, kontrakt, fakturering og risikoen for sen betaling.
Kan jeg arbejde både via konsulenthuse og direkte?
Ja, mange freelancere gør begge dele. Læs dog kontrakten grundigt – nogle konsulenthuse har klausuler, der begrænser, hvor længe du ikke må arbejde direkte for en kunde, de har præsenteret dig for.
Hvorfor kan jeg ikke altid komme direkte ind hos offentlige kunder?
Offentlige myndigheder køber typisk konsulenter gennem rammeaftaler, som konsulenthuse har vundet i udbud. Som freelancer kommer du derfor oftest ind som underleverandør til et af husene.